Af Elisabetta Bosetti

Hos MaleriKonservering Susan Ritterband ApS har den ubemærkede, dygtige, kvindelige kunstner Margrete Levy (1881-1962) været forbi i form af egne værker, der udgør en privat kunstsamling (Margrete Levys barnebarn) som spænder mellem 1920’erne og 1960’erne. Samlingen inkluderer både malerier, skitser, et forlæg til en bogbestilling med humoristiske tegninger, papirklip i flere opslag med titlen ”Damernes Den Store Bastian eller vær dydig”.  

Tegninger og håndskreven tekst fra ”Damernes DEN STORE BASTIAN eller VÆR DYDIG”
”Bogen bestilt i Beg. af forrige Verdenskrig. Standset her paa gr. af Papirmangel.”

Margrete Levy var Kristian Zahrtmanns niece, hvilket sandsynligvis havde en stor indflydelse på hendes kontakt til kunst. Da hun var i 20’erne, og inden hun søgte ind på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, rejste hun til både Italien og Frankrig, og senere i livet også til andre dele af verden. Hendes udstillingsaktiviteter var omfangsrige hovedsageligt i Danmark, men også i udlandet som f.eks. ved Modern Artists i Brighton, England og Exposition pésentée par le Club international Féminin i Paris. 

Sideløbende hendes virke som kunstner, fik hun, over en tiårig periode, seks børn. 

Margrete Levy, som dansk kvindelig kunstner i det forrige århundrede, har ikke fået den betydning, hun burde tildeles. Ifølge Weilbach Dansk Kunstnerleksikon er hun ikke repræsenteret på danske museer – men hun var uden tvivl en kvinde, der igennem kunsten udtrykte og markerede sig selvstændigt i et samfund, hvor kvindebevægelsen så sin begyndelse.

Hun sad i Kvindelige Kunstnernes Samfunds bestyrelse i 1920’erne og udstillede i 1930 sammen med bl.a. Anna og Helga Ancher, Christine Swane, Elisabeth Neckelmann og Olivia Holm Møller.

En lille samling under restaurering – et mikrokosmos af Margrete Levys oeuvre

Denne lille samling er en vifte af Levys oeuvreog repræsenterer glimrende, hvordan ”hun var en moderne kunstner, der både brugte, nyfortolkede og arbejdede sig ud af traditionen.”

Morten (barnebarn) som baby, Barneportræt, Morten Levy som 8-årig

Blandt de værker vi har restaureret, er der mange eksempler på hendes interesse i at portrættere familiemedlemmer, især børn, som det fremgår af Kvinfos biografi. I samlingen er det et af hendes børnebørn (ejeren af malerierne), der stod model for hende i forskellige barndomsaldre. Et af portrætterne malede Levy mens 2. verdenskrig rasede også i København, og hvor barnebarnet derfor var blevet sendt i beskyttelse hos farmoren i Rørvig.        

To af Margrete Levys værker fra hendes produktion formodentlig i 30’erne 

Det er tydeligt, i de to mest, stilistisk set, modernistiske malerier fra samlingen, at Margrete Levy kunstnerisk bevægede sig frit tematisk, i valg af udtryksformer og stil. I begge malerier indgår en stiliseret menneskelig figur – et arkaisk stiliseret lignende billede af en menneskeskikkelse, ligesom de præhistoriske helleristninger fra Tanum i Sverige. I disse to af Levys malerier, som skulle underkastes en restaurering, skaber menneskefiguren dynamik og bevægelse i et ellers statisk rum. Det er næsten uundgåeligt ikke at se den helt tilfældige lighed med street art-kunstner Keith Harings kendte figurer.

Helleristninger, Tanum, Sverige – UNESCO, Tegninguden titel nr. 8 af Keith Haring

Levys moderne tilgang og lyst til at udforske kunstens mange strømninger kommer yderligere til udtryk i maleriet ”Ulykken” (udstillet 1947, Efterårsudstilling på Charlottenborg). Det er en udfordrende abstraktionsøvelse Levy udfører her, hvor den melankolske og foranderlige stemning i tågen er hovedelementet. Bundgarnspælene, som Levy så ud fra sit vindue, er forvandlet til mørke skikkelser i et drømmeagtigt landskab.     

”Ulykken”

Flere af samlingens værker, har været opbevaret sådan, som de blev arvet, det vil sige, at nogle af malerierne ikke var spændt op på blændrammer og derfor lå løse.

Restaureringen af Levys værker er bestået bl.a. i at fjerne mange års ophobning af snavs, opretning af buler, reparation af ridser og små huller, opspænding på blændrammer og retouchering. Disse behandlinger er med til at give kunstværkerne deres høje kunstneriske kvalitet tilbage.

Share and Enjoy !