Restaurering af pompejansk inspirerede malerier på væg

Pompejansk løve

I en trappeopgang, i hjertet af Frederiksberg, findes en unik udsmykning med pompejanske motiver. Den hører til en privat ejendom dateret 1895.
Udsmykningen består af to friser med ni små bemalede felter på begge sider af trappeopgangen, i alt atten malerier. Deres motiver fremstiller skiftevis ansigter og fabeldyr på sort og rødbrun baggrund indskrevet af tynde sortmalede trærammer. I løbet af sommeren, skulle trappeopgangen males og ved denne lejlighed, ønskede ejerne af ejendommen, at få malerierne restaureret.

Nogle malerier havde skader i farvelaget, hvor dele af motivet var faldet væk, mens overfladen på dem alle sammen trængte til at blive renset. Så ud over at reparere de forskellige skader, var det nødvendigt at genskabe den æstetiske helhed.

Klik på billederne for at se dem i højere opløsning

Ved første besigtigelse, kunne vi konstatere, at malerierne var af den fineste kunstnerisk kvalitet og at vi stod foran nogle fremragende og enestående malerier. Susan Ritterband ønskede at få et tilsagn fra en kunstekspert, kontaktede derfor kunsthistoriker Kirsten Nørregaard Pedersen, der er forfatter af trebindsværket ”Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark”. Ved et besøg på adressen, mens restaureringen stod på, bekræftede Kirsten, at friserne var et udtryk for den dannede overklasses sans for kvalitet. Den pompejanske dekorationskunsts højdepunkt i Danmark var slut på det tidspunkt, da disse malerier blev udført. Derfor det er ganske specielt, at traditionen for pompejanske udsmykninger alligevel er fortsat ud over denne tid.


Under restaureringen, gjorde Elisabetta Bosetti nogle spændende iagttagelser. Alle malerierne bar præg af en tidligere restaurering, hvor der i den forbindelse blev udført nogle overmalinger, der skæmmede især et af de fine ansigter. Et fint lyseblåt hårbånd var blevet dækket over med en mørkebrun farve, og nogle misfarvede klatter maling i lyserøde toner skæmmede munden og panden (se fotografiet). Udover konserveringsmæssige iagttagelse, observerede Elisabetta, at maleriet der forestillende en ung piges ansigt havde en særlig plet på kinden, der ved nærmere undersøgelse, vidste det sig at være et fingeraftryk printet ind i farvelag. En lille detalje, der giver liv i maleriernes historie. Det kunne være kunstmalerens signatur?

Fingeraftryk på kinden

Restaureringen af disse udsøgte malerier har skabt interesse i den lokale presse, der bragte historien i august, umiddelbart efter restaureringen fandt sted. Resultatet af MaleriKonserverings indsats i trappeopgangen blev indviet med en intim reception, hvor både gæster og os konservatorer kunne genopleve det flotte resultat.

Share and Enjoy !