Vi har haft en meget spændende restaureringsopgave. Det var et lille drengeportræt fra 1700 tallet, hvor maleteknikken var pastel på pergament. Pergament er dyrehud, som reagerer let på fugt og pastel er et materiale, hvor pigmenterne holdes sammen af friktionen mellem de enkelte korn.

Portrættet skulle planeres, da det havde nogle kraftige buler. På grund af den sarte overflade, hvor farvelaget sidder løst, var behandlingsprocessen udfordrende.

Planering af bulerne foregik ved at befugte og opspænde maleriet i flere omgange. Vi hentede inspiration til denne skånsomme behandling fra Statens Museums for Kunst, hvor de har eksperimenteret og udviklet metoden.

I videoer herunder kan man få en fornemmelse af den delikate arbejdsproces.

Share and Enjoy !